Gå til hoved-indhold
2 på Toppen

2 PÅ Toppen

NYD SKØNNE SKAGEN MED DENNE HOTELPAKKE

Ophold med gode madoplevelser
Oplev handelsbyen Frederikshavn der er kendt for sin Palmestrand, Tordenskjoldsdagene og dens imponerende julebelysning. Bo 2 nætter på Best Western Hotel Herman Bang med en lille afstikker til det skønne Skagen.

Pris pr. person fra

kr. 1.895,-

Pakken indeholder:

  • 2 x overnatninger i standard dobbeltværelse
  • 2 x stor morgenbuffet inkl. Kaffe/te samt juice
  • 1. flaske vin på værelset ved ankomsten
  • Kaffe samt kage på ankomstdagen i vores Café Empire
  • 2. retters aftenmenu i vores populære Restaurant Empire
  • Frokost med ølsmagning på Skagen Bryghus (2. dag)
  • Valgfri hovedret fra Hotelmenuen, serveret i Restaurant Empire (2. dag)
  • Fri kaffe/te samt isvand under hele opholdet

PRISER FRA 1.895,- DKK pr. person

OBS! Pakken kan ikke bookes i påsken 2025-2026, uge 28 og 30 samt i perioden 15. dec. 2025 til 10. jan. 2026

Opholdet kan kombineres med alle værelsestyper og I kan derved booke netop jeres ønskede værelsestype, priser herfor findes ved booking af opholdet. Priserne varierer alt efter ønsket værelseskategori, sæson og ugedag. Priserne er eksklusive drikkevarer. Der tages forbehold for fuldt bookede datoer samt løbende prisjustering

Frederikshavn

Tag på tur i Bangsboskoven og oplev Bangsbo Museum, Botanisk have, Dyreparken, Bangsbo Fortet og den nye attraktion Udsigtsplatformen der strækker sig ud fra toppen af Pikkerbakken.

 Se mere om Frederikshavn på www.visitfrederikshavn.dk

Grenen Toppen af Danmark

Danmarks nordligste punkt, hvor de 2 have Skagerak og Kattegat mødes.  En kompasroset i klitten umiddelbart syd for Grenens spids viser, at den faktisk peger mod øst. Landskabet omkring Grenen er udlagt som naturreservat med adgang for offentligheden.

Råbjerg mile, den tilsandede kirke og Gl. Skagen er også et besøg værd. 

Se mere om Skagen på www.skagen-tourist.dk eller www.skagen.dk

Skagen

Skagen er Danmarks nordligste by og ligger helt i toppen af Jylland. Byen har ca. 10.000 faste indbyggere – om sommeren stiger antallet af beboere i og omkring byen betydeligt. 

Skagen er en by fuld af historie. Mange interessante og kendte mennesker har gennem tiden boet i byen.  Her kan blandt andet nævnes Holger Drachmann, Karen Blixen og skagensmalerne P.S. Krøyer og ægteparret Michael og Anna Ancher. På Skagens Museum vil du opleve nogle af disse fantastiske værker.

Skagensmalerne bosatte sig i byen, fordi de syntes, at lyset omkring Skagen var noget helt særligt. Det er det stadig! 

Noget andet specielt ved Skagen er de gule huse med rødt tegltag. Den gule farve bliver meget rammende kaldt Skagensgul og mellem teglstenene på tagene har man lagt hvid fuge ind, der i gamle dage fungerede som pejlemærker for fiskerne på havet.

Ikke det ophold du søgte?

Se alle vores Hotelpakker her: